Anmeldelser

Om koncert i Samuelskirken. 

Visuel kirkekoncert med RØST & Iben West (VJ)

“RØST” gav en smuk koncert i SamuelsKirken, og tog os med på en rejse i lyd og billede…. Et utroligt smukt lydunivers med en befriende og sjælden mulighed for at dvæle ved detaljen – uden et “påtvunget” fokuspunkt, men med et rigt og afvekslende VJ-bidrag til helheden….


Signe Malene Berg, Natkirkepræst, Vor Frue Kirke, København

”Sammen formår de to musikere at skabe et univers der er præget af stor følsomhed, styrke og som samtidig skaber plads til lytterens egne billeder.

Der er ingen tvivl om at aftenerne med Ditte og Søren har været en meget sanselig og stemningsfuld oplevelse for Natkirkens gængere.”


Cd anmeldelse, Jazzspecial ( Allan Sommer)

” … Helt overordnet er musikken smuk og enkel. Ditte Rønn-Poulsens ordløse sang er et bud på en nordisk duo-tradition, som eksempelvis Sidsel Endresen og Radka Toneff repræsenterer.”


Vokal- og pianoduo debuterer med tolv fascinerende jazz avantgarde improvisationer

Men man kan sige så meget, at musikken i sig har elementer af jazz, folkemusik og avantgarde. Og man kan sige, at den snarere befinder sig i skyggesiden, end i lyset. Der er noget stilfærdigt, mørkt og melankolsk over albummet. Men altså også noget oprigtigt interesseret, søgende og engageret. …Men også Ditte Rønn-Poulsen er en dyb, interessant og kompetent vokalist, som med sit eget nonsens-sprog formår at etablere et ”tekstuelt” univers, som nok er komplekst, men som man umiddelbart også kan koble sig på. Melodiøsiteten fra de to er således åbenlys og meget dragende.

Af Ivan Rod


 

Comments are closed.